Gå til indhold
image

Det gode naboskab blomstrer på Glasvej

Oprettet:  19-09-2017

Hjemmesiden har besøgt afd. 392-0 Glasvej i Nordvest og beboer Anders Stange Jensen fortæller om stedet, som vandt Lejerbo Københavns Aktivitetspris 2016 for sin evne til at skabe fælleskabsfremmende aktiviteter.

På Glasvej ligger Lejerbo Københavns afd. 392-0. Det er en dejlig boligafdeling med 79 lejemål, der fordeler sig på tre blokke omkring en indbydende indre gård med beplantning og fællesarealer. 


Her tager beboer Anders Stange Jensen imod sammen med sin lille datter, Solveig, på halvandet år. Far og datter holder feriedag og har fundet tiden til at vise rundt den dag, da hjemmesiden kommer på besøg.

 

Afdelingener opført i 1994 og har også facader mod Frederikssundsvej og Brofogedvej. Der er legeplads og boldbane til børnene – og på fællesarealerne er der borde og bænke, hvor beboerne kan slå sig ned og få en sludder og der er en grill.


- Ja, det er et dejligt sted at bo på Glasvej, som også afspejler den mangfoldighed, som Nørrebro og Nordvest er kendt for. Her er mange forskellige etniciteter repræsenteret og med mange forskellige ressourcer. Det er et sjovt og spændende sted at bo, lyder det fra Anders Stange Jensen.


Vi kunne ønske udvidelse af udearealerne



Anders Stange Jensen og Solveig nyder en feriedag i afdelingens gård

Langt de fleste af beboerne på Glasvej er børnefamilier og mange med både tre og fire børn. Det giver liv i afdelingen men også et stort pres på fællesarealerne. Afdelingen ønsker sig mere plads til børn og familier og måske bliver ønsket opfyldt. 


Lejerbo København har købt en tilgrænsende grund med planer om at bygge en ny afdeling og beboerne håber, at der kan blive en fællesgård, så der kan blive mere plads til alle, forklarer Anders Stange Jensen.


På denne tidlige mandag formiddag, hvor vi besigtiger området og hvor solen endnu ikke er brudt igennem skyerne, er der dog stille i afdelingen, og det gør ikke spor, for det er hyggeligt bare at gå rundt sammen med Anders og hans datter, der tydeligt nyder at hun kan have legeplads og boldbane for sig selv.


Anders Stange Jensen, der til daglig arbejder som konsulent i Fredensborg Kommune, flyttede sammen med sin kæreste ind i afdelingen for seks år siden. 


De er glade for deres velindrettede treværelses lejlighed. I deres lejligheder der en glasvæg mellem køkkenet og stuen, det giver lys og luft og har den praktiske effekt ved at de kan arbejde i køkkenet, mens de stadig kan holde øje med datteren. Opvaskemaskinen i køkkenet og vaskemaskinen på badeværelset har de selv opsat og bekostet, da disse praktiske hjælpemidler ikke hører med til lejlighederne, men der er selvfølgelig et fællesvaskeri i afdelingen.


Anders fortæller, at der i hans opgang er et rigtig godt naboskab. Man taler med hinanden, viser hensyn og hjælper hinanden. Da Anders for et stykke tid siden var ”græsenkemand” fordi hans kæreste studerede i Riga, begyndte en irakisk og somalisk kvinde i opgangen at lave mad til ham.


- Det er søde naboer, siger Anders. Man er på en måde tættere på sine naboer her end i Jylland, hvor jeg kommer fra. I en jysk købstad går folk ofte fra huset til bilen for at køre på arbejde eller til indkøbscentret og de løber ikke umiddelbart ind i deres naboer, men i en almen boligafdeling går man jo ud i sin opgang og møder straks sin nabo, man kan ikke undgå at lære hinanden at kende.


Fælles aktiviteter binder beboerne sammen



Solveig nyder at have boldbanen for sig selv. Det sker ikke så tit, for om eftermiddagen kommer de store børn hjem fra skole og så er der pres på udearealerne i afdelingen på Glasvej

I afdelingen på Glasvej er der året igennem fælles aktiviteter. Der er sommerfesten, børnelegedage og den årlige udflugt, og der er ind imellem fællesspisning i forbindelse med aktiviteter i gården. Så tændes grillen, og alle er velkomne ved afdelingens borde og bænke. Beboerne kan medbringe det, de måtte have lyst til at spise og drikke, og det vigtigste er at der er plads til alle.


Sidste år blev afdelingen hædret med Lejerbo Københavns Aktivitetspris. Afdelingen fik 1.prisen på 10.000 kr. for sin evne til at skabe aktiviteter, der binder beboernesammen og fremmer beboerdemokratiet.


- Vi har en engageret og aktiv afdelingsbestyrelse, som med hjælp fra enkelte frivillige gør en stor indsats for at fremme fællesskabet i afdelingen, og så spiller det selvfølgelig en rolle, at der er mange børn i afdelingen. Børn er jo nysgerrige og opsøgende, og de bidrager i høj grad til at bringe beboerne sammen på tværs af opgangene, siger Anders Stange Jensen.



Afdelingen på Glasvej blev i 2016 hædret med Lejerbo Københavns aktivitetspris for sin evne til at skabe arrangementer, der styrker fællesskabet blandt beboerne. 


Det gode naboskab i afdelingen er en af grundene til at Anders synes det er rart at bo på Glasvej og så er kvarteret også i en udviklingsproces, som er positiv, lyder det fra ham.


- Der er sket rigtig meget i vores kvarter. Vi har fået  flere cafeer, små butikker og sågar en økologisk vinhandel. En af områdets cafeer har vundet Politikens Ibyen pris som byens bedste, og det er med til at skabe positiv opmærksomhed omkring Nordvest som et sted, hvor dygtige folk gerne vil være. Der er meget godt at sige om Nordvest, for på trods af at her stadig er mennesker med sociale udfordringer og bandeoptøjer, har området en særlig stemning og et stort sammenhold, som jeg rigtig godt kan lide, siger Anders Stange Jensen.


Det eneste han nogen gange ønsker sig, er roen, for den er der ikke meget af i Nordvest, men som Anders udtrykker det: ”Livlighed er et element af at bo i byen og samlet set er Nørrebro og Nordvest et dejligt sted at bo”.



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo