Gå til indhold
image

Vellykket sommerfest for trygheden i Mjølnerparken

Oprettet:  27-08-2017

Der var godt humør og festlig stemning, da Mjølnerparken holdt sommerfest og 30 års fødselsdag i går lørdag den 26. august. Festen var samtidig en markering af, at beboerne står sammen mod den voldsomme bandekonflikt, der i øjeblikket plager Nørrebro.

Mjølnerparkens 30 års fødselsdag var naturligt nok påvirket af bandekonflikten, der har skabt utryghed hos mange af afdelingens beboere, men der var en god tilslutning og rigtig god stemning hos de mange, der mødte op og deltog i aktiviteterne og det hyggelig samvær i gården, der var pyntet med flag og balloner.


Brug for fest og sammenhold



Afdelingsformand Søren Dalsgaard sammen med bestyrelsesmedlemmerne Niene Cisse og Louise Jensen


- Det er trist, at folk skal føle sig utrygge, og jeg håber snart, at vi kan komme tilbage til normaltilstanden, så vi kan arbejde på at skabe et bedre Mjølnerparken, siger afdelingsformand Søren Dalsgaard og fortsætter:


- Jeg tænker, at sommerfesten er en god mulighed for at synliggøre hvad Mjølnerparken også er midt i den svære tid som vi er i nu. Mjølnerparken har til daglig et godt socialt liv, men den anspændte situation med banderne på Nørrebro giver selvfølgelig mange udfordringer, og derfor er det endnu mere vigtigt at holde fast i områdets normaltilstand. Det er vigtigt at give rum for en fest, hvor vi kan mødes og fortælle vores historier og hvis vi føler os utrygge, skal vi kunne tale om det sammen. Jeg tror, at de mere festlige rammer som sådan en sommerfest giver, kan løsne op for utrygheden, det hjælper at tale sammen og blive mindet om, at der også er meget at glæde sig over i Mjølnerparken.


Aktiviteter skaber god energi

Sommerfesten startede kl. 14 i gården, hvor der blev serveret saftevand til børnene og kaffe til de voksne. Der var selvfølgelig også lagkage til alle. De lækre kager var tilberedt af beboer Iman Saleh, der er kendt i hele Mjølnerparken for sin fine kagekunst.



Mjølnerparkens børn kunne deltage i en sjov skakkonkurrence



Maleworkshoppen var et hit hos denne pige


Senere på eftermiddagen blev der danset breakdance og holdt maleworkshop på fællesarealerne. Foreningen Skak for Sjov afholdt en workshop, hvor de lidt større børn fra 6 år kunne lære at spille skak og for de mere øvede skakspillere var der en konkurrence, hvor der kunne vindes gode præmier. Nørrebro Lokaludvalg havde venligt udlånt pavillon og andet udstyr til festen.


Afdelingsbestyrelsen havde opstillet en bod i gården, og her kunne bestyrelsen præsentere sig og fortælle beboerne om bestyrelsesarbejdet, så man kan lære hinanden bedre at kende.  


Vigtigt at gøre festen synlig

Bag sommerfesten stod Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse, men uden en stor indsats for aktivitetsudvalget og frivillige beboere var det ikke blevet til noget, fortæller afdelingsbestyrelsesmedlem Louise Jensen, der har været koordinator på sommerfesten.


- Det er dejligt at se glæden hos beboerne ved samværet med hinanden og især børnene ser ud til at nyde det, siger Louise Jensen.

- Det er også meget heldigt at vejret er med os, for vi har lagt vægt på at aktiviteterne skulle foregå udendørs, så de blev synlige for alle. Sådan en fest sender et signal om at vi står sammen, og jeg håber, at det vil skabe en endnu stærkere følelse af fællesskab hos beboerne i Mjølnerparken, lyder det fra Louise, som ikke specielt går rundt og føler sig utryg i det daglige.



Louise Jensen var koordinator på den vellykkede sommerfest, hvor også 

vejret viste sig fra sin bedste side


- Jeg ved, at der efter udmeldingen fra politiet om at unge mænd i en bestemt alder skal passe på sig selv, er en del familier herude som er urolige for deres drenge. Jeg tænker da også over det, især når min kæreste er på besøg, fordi han har den alder, der er i farezonen. Man tager sine forholdsregler om at passe lidt mere på, når man færdes om aftenen og lige tænke lidt over hvor man går. Det fylder lidt mere, og netop derfor mener jeg, at det er vigtigt at støtte op om området, hvor vi bor og at sommerfesten i dag kan styrke fællesskabsfølelsen, siger Louise. 


Lørdag kl.17 blev sommerfesten afsluttet med fællespisning. Der var madboder, hvor beboerne kunne tage for sig af de forskellige lækre eksotiske retter, som var tilberedt af frivillige. Eller de kunne medbringe deres egen mad og drikke. Det vigtigste var det hyggelige samvær og at vise, at man står sammen mod de elementer, der i øjeblikket udfordrer den ellers så gode stemning i Mjølnerparken og på Nørrebro.



Iman Saleh var mester for de lækre lagkager, som blev serveret ved festen. - Jeg har boet i Mjølnerparken i 25 år og mine fire børn er født her. Det er et godt sted med mange søde mennesker, som har omsorg for hinanden, men lige nu behøver vi mere politi for at få orden på tingene igen, siger Iman



Fællesskabet styrkes når beboerne møder hinanden til en fest i gården


Der tænkes over det næste træk i skakturneringen



Afdelingsbestyrelsen mødte beboerne i øjenhøjde



I Mjølnerparken holder man sammen i med- og modgang. 

- Efter 30 år er boligafdelingen ved at gå fra en ung periode til en mere moden alder, og det synes jeg også, at man kan mærke på beboerne. Der er en ny modenhed og en vilje til at ville en god fremtid sammen, siger afdelingsformand Søren Dalsgaard, der nød festen og samværet med beboerne. Her ses han sammen med bestyrelsesmedlemmerne Niene Cisse og Louise Jensen




Tekst og foto af Karen Vistesen



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo