Gå til indhold
image

Afdelingen på Bodenhoffs Plads fejrer 40 års jubilæum

Oprettet:  17-08-2017

Lørdag den 12. august var det 40 år siden, at de første beboere flyttede ind i Lejerbo Københavns afdeling 204-0 på Bodenhoffs Plads. Den runde dag blev fejret med en fest i boligområdet, der ligger ud til Christianshavns kanal.

Dannebrog vejrede i vinden og solen kikkede forbi da afdelingen på Bodenhoffs Plads i lørdags fejrede 40 års fødselsdag.


Der var pyntet med flag og balloner i alle farver og afdelingens frivillige sjæle havde sørget for lagkage og der var saftevand og kaffe til alle. Til børnene var der opstillet en slush ice maskine og en popcornmaskine, som blev flittigt benyttet.


I afdelingens festlokale var der om eftermiddagen underholdning for store og små sjæle med klovn, trylleri og bugtaler. Underholdningen blev veloplagt leveret af dygtige Trylle Chano ved Chano Peter Seneberg, som fik alle til at le og klappe og more sig herligt.


På fællesarealerne var der opstillet en festpavillon, hvor der klokken 18 var spisning for alle afdelingens beboere og gæster udefra. Middagen bestod af hele grillstegte pattegrise og lam, der smagte super godt.


Under middagen blev der holdt taler af blandt andet afdelingsformand Niels Henrik Mortensen og organisationsbestyrelsesmedlem Kirsten Bjørton, der flere gange har været dirigent ved møder i afdelingen.


Efter middagen blev der spillet op til dans i jukeboksen der indeholdt 2000 populære dansenumre. Og så var det ellers bare om at få luftet balskoene og fejret fødselsdagen sammen med sine naboer til en svingom på dansegulvet.


Gaven fra Lejerbo Københavns organisationsbestyrelse var en grill.


Se billeder fra festdagen her:



Trylle Chano underholdt børn og voksne i festlokalet



Chanos trylleri og magi var et hit hos afdelingens børn



Der varmes op til fest med kaffe og kage i den pavillon, som var opsat i haven



Afdelingsformand Niels Henrik Mortensen har boet i afdelingen i 29 år



Lagkage hører naturligvis med til en fødselsdagsfest - tillykke til afd. 204


Tekst og foto af Karen Vistesen



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo