Gå til indhold
image

Hvem skal have aktivitetsprisen 2017?

Oprettet:  14-06-2017

Organisationsbestyrelsen efterlyser indstillinger til årets aktivitetspris, som uddeles på organisationens sommermøde i september.

Målet med aktivitetsprisen er at hædre en eller flere personer, der på eksemplarisk vis har styrket beboerdemokratiet og især bidraget til at unge bliver aktive.


Aktivitetsprisen kan desuden gives til aktiviteter, der har højnet kulturen i bredeste forstand til glæde for beboerne eller aktiviteter, der har gjort noget særligt for børn og unge i en afdeling eller i et boligområde.


Der uddeles både en første- og en andenpris. Førsteprisen er på 10.000 kr. og andenprisen er på 5.000 kr.


Aktivitetsprisen uddeles på organisationens sommermøde fredag den 8. september 2017. Og traditionen tro bliver årets Den Gyldne Kost også uddelt ved samme lejlighed. Den gives til en eller flere ejendomsfunktionærer, som har gjort en stor indsats for at holde deres boligafdeling ren og pæn.  

Forslag sendes til hovedkontoret i Valby 


Jeres gode forslag til hvem der skal have årets aktivitetspris skal være Lejerbos Forvaltningsgruppe København, Gl. Køge Landevej 26 i hænde seneste fredag den 20. august 2017. Vedlæg gerne en kort beskrivelse af kandidatens arbejde eller aktivitetens art.


En dommerkommitee bestående af organisationens næstformand Flemming Grandal og bestyrelsesmedlemmerne Marianne Jørgensen og Sheku Amadu Jalloh vil gennemgå de indsendte forslag og udvælge vinderne til årets aktivitetspris.


Aktivitetsprisen gik sidste år til afdelingsbestyrelsen på Glasvej, som fik førsteprisen for det flotte arbejde med at styrke fællesskabet i afdelingen gennem beboerudflugter og andre vellykkede aktiviteter, som har skabt trivsel blandt både børn, unge og voksne. Sidste år blev der uddelt hele to andenpriser, nemlig til Akacieparkens Borgerrestshjælp (billedet) som fik prisen for den vigtige forebyggende indsats med retshjælp og rettighedsoplysning til boligområdets kvinder, mens de aktive beboere i afdelingen i Ryesgade blev hædret for at have etableret en gård- og aktivitetsdag i afdelingen.



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo