Gå til indhold
image

Gyldenrisparken hædret for genbrugs-projekt

Oprettet:  20-05-2017

Lejerbo har valgt Gyldenrisparken på Amager som vinder af årets spirepris, der blev uddelt i forbindelse med landsrepræsentantskabsmødet i Aarhus tidligere på ugen.

Gyldenrisparken er blevet hædret for sit grønne tiltag og en genbrugsbutik, som frivillige beboere åbnede først på året. 


Projektet er på blot fire måneder blevet en stor succes med egen facebook-side og overskud på kontoen – alt sammen til gavn for beboerfællesskabet i afdelingen, idet overskuddet fra salg i genbrugsbutikken bruges til at skabe beboeraktiviteter og styrke det sociale liv i boligområdet.


Varmemester i Gyldenrisparken Michael Jensen, der sammen med de frivillige har været drivkraft i projektet, modtog spireprisen af Lejerbos landsformand Bent Jacobsen. Det skete ved et festligt indslag på Lejerbos landsrepræsentantskabsmøde, som blev holdt på hotel Radisson Blu i Aarhus tirsdag den 16. maj.


En glad varmemester Michael Jensen takkede på sine egne og de frivillige beboeres vegne for prisen, som er på 10.000 kr.


- Vi er meget glade for at få den pris. Den betyder meget for os, at det er en Lejerbo pris. Det er et skulderklap fra vores egne, siger Michael Jensen.


Han sendte i sin takketale fluks æren videre til de frivillige, der har gjort et stort stykke arbejde for at få det grønne tiltag og genbrugsbutikken op at stå.


Hvad der har gjort genbrugs-projektet til en succes, kom landsformand Bent Jacobsen ind på i sin tale.


- I har på bedste vis forstået at tage et initiativ, som styrker miljøet og fællesskabet i afdelingen og det er værdier som falder godt i tråd med Gyldenrisparkens grønne profil, sagde Bent Jacobsen.


På Lejerbos landsrepræsentantskabsmøde blev også årets to øvrige initiativpriser uddelt. 2. prisen gik til kvindeklubben i afdelingen Egevolden II i Hvidovre. Årets 1. pris gik til Brøndby Boligselskab for deres indsats for en mere effektiv drift, f.eks. ved køb af droner og uddannelse af dronepiloter til at inspicere boligselskabets bygninger.


Tillykke til Gyldenrisparken og de øvrige prismodtagere.



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo