Gå til indhold
image

Rebecca er ny beboerkoordinator i Den Grønne Trekant

Oprettet:  18-04-2017

Lejerbo København har 1. marts ansat Rebecca Nansamba som beboerkoordinator i Den Grønne Trekant på Nørrebro.

Hensigten med beboerkoordinatorens arbejde er at gøre boligafdelingerne i Den Grønne Trekant til et endnu bedre sted at bo for afdelingernes godt to tusinde beboere, hvoraf mange har udlændingebaggrund og mangler fodfæste på det danske arbejdsmarked. Netop i udsatte boligområder er det vigtigt med aktiviteter, som kan binde beboerne sammen.

 

Rebecca Nansambas overordnede opgave er, at være tovholder på arrangementer og projekter, der kan styrke fællesskabet og det gode naboskab men også i samarbejde med beboerne og andre aktive i område at udvikle nye aktiviteter, der kan medvirke til at gøre Den Grønne Trekant til et trygt og dejligt sted at bo og hvor der er et levende bomiljø som har noget at tilbyde alle beboergrupper i boligafdelingerne.


Rebecca Nansamba er 29 år og uddannet cand. mag. i kultur- og sprogmødestudier og psykologi fra Roskilde Universitetscenter. Hun har erfaring fra lignende job og også fra frivilligt arbejde inden for ngo-området. Blandt andet har hun været frivillig projektleder i Red Barnets Ungdom på Frederiksberg, hvor hun var med til at koordinere, udvikle og afvikle aktiviteter for flygtningebørn. Hun har tidligere arbejdet som lærervikar i Danmark og i Uganda. I Uganda arbejdede hun desuden i en ngo, hvis formål var at fremme medieuddannelse for unge afrikanere, der ønsker at lave film. 


Rebecca, der selv er født i Uganda men vokset op i Danmark, ser det som en stor fordel i sit nye arbejde at hun har erfaring med brobygning mellem kulturer via sit frivilligt arbejde og hun håber at det vil komme beboerne i Den Grønne Trekant til gode. Og ikke mindst glæder hun sig til at få kontakt med områdets mange beboere, som hun gerne vil hjælpe ind i gode vaner med eksempelvis klubaktivitet og sport, der kan styrke selvtillid og udvikling af kompetencer.  


-Jeg har fået en god modtagelse af alle dem, jeg indtil nu har mødt i Aldersrogade, og jeg ser frem til at løse de udfordringer, som venter forude. Mit fokus i arbejdet som beboerkoordinator vil i høj grad være på beboernes behov, det er deres ønsker, det handler om og det er sammen med dem jeg skal skabe aktiviteter, som beboerne har lyst til at deltage i. Det er gennem de fælles oplevelser at beboerne lærer hinanden bedre at kende og at det gode naboskab bliver styrket, siger Rebecca Nansamba.


Rebecca Nansamba kommer til at have sin daglige gang i beboerhuset i Vermundsgade, hvor også Helhedsplanens medarbejdere holder til. Rebecca kan kontaktes på mailen 

rebecca.nansamba@net.lejerbo.dk og mobil 30 84 59 93.



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo