Gå til indhold
image

På kursus i beboerdemokrati

Oprettet:  24-03-2017

18 top motiverede nyvalgte bestyrelsesmedlemmer fra afdelingerne i København og Hillerød havde torsdag i sidste uge meldt sig til et aftenkursus i Lejerbo for at få mere viden om beboerdemokratiet og arbejdet i en bestyrelse.

Det var Lejerbos kursusafdeling der havde tilrettelagt det tre en halv time lange kursusprogram, som blev holdt i det store mødelokale i Lejerbos hovedkontor på Gammel Køge Landevej i Valby.

 

Undervisningen stod kursuskonsulent Ditte Bjarnild for, og det var med engagement og godt humør at Ditte gav deltagerne indblik i beboerdemokratiets opbygning samt afdelingsbestyrelsens opgaver, ansvar og samarbejde med ejendomsfunktionærerne, administrationen og de menige lejere.


Der blev desuden holdt oplæg af Kirsten Bjørton og Flemming Georg fra Lejerbo Københavns organisationsbestyrelse og journalist Karen Vistesen fremviste og fortalte om organisationens hjemmeside, hvor man kan hente nyttig viden om bestyrelsesarbejdet og også kan holde sig opdateret med artikler om temaer, som berører Lejerbos boligafdelinger i København.


Da oplægsholderne havde holdt deres oplæg var der mulighed for at deltagerne kunne stille spørgsmål. Og debatlysten og engagementet var stort hos såvel nye som erfarne beboerdemokrater.


Undervejs i kursusforløbet var der indlagt pauser til at strække benene, og der blev serveret sandwich, vand og kaffe. At være på kursus i Lejerbo er nemlig også en mulighed for at lære hinanden at kende og udvide sit beboerdemokratiske netværk.


4 kursusdeltagere fortæller





Daniella Maja Nahor Ssitou

Afd. 474-0, Viktoriagade, Vesterbro

Valg til bestyrelsen i november 2016 


Rigtig fint kursus. Jeg fik i løbet af tre timer lært om Lejerbos politiske opbygning. Jeg fik også god information om hvad der er mine opgaver som bestyrelsesmedlem og hvad jeg ikke skal tage på mig. For eksempel skal jeg ikke løbe rundt som en anden politibetjent i afdelingen og holde øje med om beboerne overholder husordenen.

Kursusleder Ditte Bjarnild fik på et tidspunkt nævnt at Lejerbo har haft problemer med at leje boliger ud på Bornholm og at man har løst problemet ved at leje dem ud til udsatte flygtningefamilier og dermed  bidraget til kommunens forpligtigelse til at skaffe boliger til flygtninge. Det var dejligt at høre, og det fortæller mig at Lejerbo har social bevidsthed. Når man som jeg arbejder med minoritetsforskning og arabisk sprog til daglig og har en kandidatgrad i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet, så varmer det ekstra meget at høre den slags solstrålehistorier, som jeg synes vi mangler i samfundet i dag.



 

Ali Mohammed Hassan

Afd. 403-0, Akacieparken, Valby

Valgt til bestyrelsen i november 2016


Når jeg har valgt at gå ind bestyrelsesarbejdet, er det fordi jeg kan lide at engagere mig og har lyst til at have indflydelse på det sted hvor jeg bor. Og fordi jeg blandt andet gerne vil bidrage til at finde en god løsning omkring it-forholdene i vores afdeling. Jeg arbejder i it-branchen og har derfor en viden, som bestyrelsen forhåbentlig kan nyde godt af, når vi skal forhandle de nye kontrakter med Yousee.

Som nyvalgt bestyrelsesmedlem kan det godt være lidt svært at danne sig et overblik over, hvad det er, man er gået ind til. Derfor har det været rart for mig at få en introduktion til bestyrelsesarbejdet sådan som Ditte har givet os i aften. Lejerbos politiske opbygning er ikke helt let at hitte rede i, men nu har Ditte forklaret det for os ved hjælp af powerpoints, som fremmer forståelsen og jeg fik også meget ud af at lytte til repræsentanterne fra organisationsbestyrelsen. Jeg vidste ikke at organisationsbestyrelsen har den overordnede daglige ledelse af boligafdelingerne, men det ved jeg nu og det var godt at få sat på plads.

I mandags var jeg på kursus i regnskab og budget. Det var også et fint kursus, som jeg kan anbefale andre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer at deltage i.




 

Renè Sørensen

Afd. 128-0, Gyldenrisparken, Amager

Valgt som suppleant til bestyrelsen for 2 måneder siden


-Det har været en god aften, hvor jeg er blevet klogere på både beboerdemokratiet og Lejerbos politiske opbygning. Og så ved jeg nu at Lejerbo København også har en hjemmeside og en journalist som vil give en hånd, hvis vi har brug for hjælp til kommunikation i afdelingen eller har en historie, der skal fortælles til organisationens hjemmeside. Det var en god oplysning at få med sig hjem.





Niene Cisse

Afd. 270-0, Mjølnerparken, Nørrebro

Valgt som suppleant til bestyrelsen i januar 2017


-Introkurset har givet mig både viden og værktøjer som jeg kan tage med mig hjem til bestyrelsesarbejdet i Mjølnerparken, så på den måde har det været rigtig godt. Kurset har også været en god anledning til at lære nogle andre beboerdemokrater at kende. Deter en stor støtte at kunne udveksle erfaringer med andre og at vide at man ikkestår alene.

Jeg vil også tilmelde mig kurser i regnskab og budget og økonomi. Der er mange ting at sætte sig ind i for en nyvalgt suppleant. Jeg tager en bid ad gangen. 



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo