Gå til indhold
image

Valgkredsmøde på Scandic Sluseholmen i København

Oprettet:  18-11-2017

De 75 deltagere på årets valgkredsmøde i Lejerbos valgkreds 1 og 2 fik debatteret effektiviseringer, forsikringer og solidaritet. Det kom der mange ideer og ny inspiration ud af.

Landsrepræsentantskabsmedlemmer i København og på Sjælland mødes en gang om året til valgkredsmøde for at debattere aktuelle emner, få ny viden og dele erfaringer. I år blev mødet holdt 10.-11. november på hotel Scandic Sluseholmen i København.

 

De overordnede temaer for dagene var solidaritet i forhold til forsikringer og effektiviseringsdagsordenen, aktuel status fra administrationen samt nyt hjemmesideprojekt.


Administrationens udfordringer og Lejerbo Københavns udtræden


Fredag indledte landsformand Bent Jacobsen og næstformand Gunnar Sørensen med at give en status på samarbejdet i hovedbestyrelsen De kom ind på den kritik, som landsrepræsentantskabet fremkom med på landsrepræsentantskabsmødet i Aarhus i foråret. De fortalte, at man har taget kritikken til efterretning og de gav udtryk for at samarbejdet i hovedbestyrelsen fungerer udmærket.

Landsformand Bent Jacobsen fortalte også om den aktuelle situation i Lejerbo København og forklarede, at hovedbestyrelsen ikke havde set sig i stand til at imødekomme Lejerbo Københavns krav om bl.a. at have en fast plads i hovedbestyrelsen.


Herefter gav direktør Henrik Ricken og administrerende direktør Palle Adamsen en status på arbejdet i administrationen, herunder de udfordringer Lejerbo står over for, set i lyset af effektiviseringer og Lejerbo Københavns udtræden.


Direktør Mette Møllerhøj fortalte desuden om arbejdet i sekretariatet, der har ansvar for personale, jura og dokumentation.


Forsikringer og solidaritet


Programmets næste punkt handlede om forsikringer og solidaritet. Der blev holdt oplæg af Gunnar Sørensen, som er formand for hovedbestyrelsens forsikringsudvalg og Morten Neerup fra Lejerbos forsikringsmægler Nordflex. De to oplæg gav anledning til en del synspunkter og spørgsmål fra salen.


Deltagerne på valgkredsmødet drøftede blandt andet forsikringer ud fra et solidaritetsprincip. Ideen med forsikring er et sikkerhedsnet, hvor et solidarisk fællesskab er sammen om at betale udgifterne for dem, der bliver ramt af en skade. De fleste af deltagerne var enige om, at der måske nok kan findes billigere forsikringsløsninger end dem afdelingerne har i dag men at der skal være en vis form for solidaritet.


Effektivisering og erfaringer fra Kolding

På dag 2 gav drifts- og vedligeholdelseschef Jacob Klit-Hansen og forretningsfører Torben Krogh fra Kolding et oplæg om effektiviseringskravene i driften. Blandt andet kom de ind på de effektiviseringstal, som ministeriet har lavet for de enkelte boligafdelinger. Tallene fortæller hvor effektiv driften i en given afdeling er i sammenligning med andre lignende afdelinger. 


Deltagerne fik også indblik i  hvordan man har arbejdet med effektivisering i Kolding-regionen. Her har man arbejdet med effektivisering både i organisationsbestyrelser, i afdelingsbestyrelserne og blandt medarbejderne.


Billige boliger og Lejerbos kommunikation

På mødet i København blev der også tid til et oplæg fra Palle Adamsen om billige boliger set i et større perspektiv og i forhold til Lejerbo. Og desuden holdt kommunikationschef Tine Staun et oplæg om Lejerbos nye hjemmesideprojekt og om forskellige kommunikationsplatforme, som Lejerbo benytter sig af i kontakten med sine nuværende og fremtidige lejere.


Otte beboerdemokrater fra Lejerbo København deltog i valgkredsmødet som sluttede med en frokost lørdag kl. 12.



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo