Gå til indhold
image

Kim sikrer effektiv drift i 14 Lejerbo Kbh afdelinger

Oprettet:  02-10-2017

Kim Gundelack Jensen er en af Lejerbo Københavns tre lokalinspektører, der skal holde øje med at alt kører som det skal i boligafdelingerne. Samarbejde, viden og god planlægning er nøgleord i hans job.

Lejerbo København har i de seneste år gennemført en ny driftsstrategi, der har resulteret i en mere strømlinet drift ved samdrift, fællesdrift og medarbejderinddragelse. Det er sket ved hjælp af de nye driftsteams og tre lokalinspektører, som er bindeled mellem afdelingerne og Lejerbo Københavns ledelse.


42-årige Kim Gundelack Jensen er en af de tre lokalinspektører, der er med til at løfte opgaven. Han har været i Lejerbo i mange år og har en bred viden og erfaring inden for drift og vedligehold af boligafdelingerne.


Oprindelig er Kim uddannet tag- og facademontør og han arbejdede i 8 år som blikkenslager, inden han kom til Lejerbo i 2005. Han startede som gårdmand i afdelingen i Meinunsgade. Derefter var han varmemester i afdelingen på Møntmestervej, inden han flyttede videre og blev varmemester i afdelingen i Bjergvænget. Nu er han lokalinspektør i samme område.


- Det sidste skifte – til lokalinspektør – skete i februar i år, fortæller Kim Gundelack Jensen og fortsætter: Det var tid til forandring, og da jeg hørte om den ledige stilling som lokalinspektør, søgte jeg den og fik den. Det er godt, jeg har været i Lejerbo i 12 år, for så har jeg føling med hvad der foregår i afdelingerne og ved noget om, hvad der skal til for at sikre en effektiv drift. Jeg håber og tror på, at jeg kan bruge mine erfaringer i mit job som lokalinspektør. Jeg er klar til at yde mit til de ansatte og beboerne, siger Kim Gundelack Jensen.


Samarbejde og godt arbejdsmiljø


Som lokalinspektør har Kim Gundelack Jensen ansvar for Team Nørrebro 2, der klarer driften i 14 afdelinger med tilsammen cirka 1.400 lejemål, så han har bestemt meget at se til. Det klarer han ved at samarbejde med ejendomsfunktionærerne, som omfatter 4 varmemestre og 8 gårdmænd.


- For mig er det at samarbejde og have faglig kendskab til hinandens arbejdsområder meget vigtigt. Det betyder, at de enkelte driftsteam ikke er så sårbare, hvis der opstår fravær på grund af sygdom, siger han.

Det, at vi kan gå ind og tage over for hinanden, har stor værdi for boligafdelingen. Det giver godt arbejdsmiljø, som styrker de enkelte teams, siger Kim Gundelack Jensen.


Arbejdet som lokalinspektør omfatter en bred buket af både administrative og praktiske opgaver. Det er lokalinspektøren der f.eks. løbende vurderer, hvad det vil koste at vedligeholde bygningerne i fremtiden. Det er ham, der indhenter tilbud på større indkøb som f.eks. når afdelingen skal have nyt tag eller hvis vinduerne skal udskiftes. Og efterfølgende kommer han ud og syner, at arbejdet er udført ordentlig.


Bruger årshjul til at planlægge årets gang i driften

Som lokalinspektør er Kim Gundelack Jensen også i tæt dialog med afdelingsbestyrelserne. Det er vigtigt, at man i fællesskab bliver enige om, hvilke opgaver der skal løses i de enkelte afdelinger og hvornår de skal løses, siger han.


Omhyggelig planlægning er alfa omega, når de mange arbejdsopgaver skal glide godt igennem dagen hos Kim. 


- Jeg bruger årshjul til at planlægge årets gang. Det betyder, at jeg skriver alle vigtige opgaver i driften ned ét sted med datoer, indhold og ansvar. På den måde har både jeg selv og mine medarbejdere samling på opgaverne. og vi kan afsætte god tid til at få dem løst. 


Et årshjul kan på en nem og hurtig måde hjælpe til at  danne sig et overblik over de opgaver der hvert år skal løses i afdelingen. Det er også et godt værktøj for afdelingsbestyrelserne, som kan følge med i driftens arbejde året igennem, siger Kim Gundelack Jensen.

Han har desuden indført en månedlig budgetkontrol, så varmemestrene kan se, hvad de har brugt af midler og hvad der står tilbage på kontoen. Det giver tryghed i afdelingen, når der er styr på finanserne i afdelingen, pointerer han.


Lidt af en excell-nørd


Der hører en del administrativt arbejde med til jobbet som lokalinspektør, og Kim har det godt med kontorarbejdet.   


- Jeg elsker den administrative del af mit arbejde. For mig er det sjovt at arbejde med tal,kurver og pivo i et excell-ark, og jeg tror nok, at de, der kender mig, vil sige, at jeg er lidt af en excell-nørd, siger Kim og tilføjer med et smil, at hans medarbejdere ikke behøver at være bange for, at de kommer til at mangle excell-ark i deres mailboks.


I Lejerbo kører Kim Gundelack Jensen rundt til afdelingerne, men før havde han sin faste base i Bjergvænget, hvor han delte ejendomskontor med varmemestrene Pia Jessen og Poul Erik Jensen. På væggen i kontoret hænger hædersbevisningen Den Gyldne Kost, som trekløveret fik for mest velholdte Lejerbo København afdeling 2016. Den Gyldne Kost uddeles en gang om året af organisationsbestyrelsen. Det sker ved organisationens sommermøde.


- De gode og dygtige kolleger er noget af det bedste ved at gå på arbejde. Jeg synes også, jeg generelt har et godt forhold til beboerne – især i Bjergvænget, hvor jeg har været i flere år og kender de fleste af beboerne, siger Kim Gundelack Jensen.


Tekst og foto af Karen Vistesen

 



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<december 2017>
mationtofr
27282930123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
1234567

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo