Gå til indhold
image

Sommermødet blev igen i år en succes

Oprettet:  05-09-2016

Over hundrede beboerdemokrater var fredag den 2. september til Lejerbo Københavns sommermøde på Admiral Hotellet, hvor fest og fællesskab gik op i en højere enhed.

- Det er superhyggeligt. Vi får talt sammen, udvekslet erfaringer og hentet ny inspiration til arbejdet i afdelingerne - og selvfølgelig også festet med hinanden. Det er det, sommermødet kan. Det er rigtig godt for fællesskabet, siger en beboerdemokrat, da hun er på vej ind af døren til mødet. Hun har ligesom mange andre beboerdemokrater valgt at bruge en sensommeraften på at være med til Lejerbo Københavns sommermøde. 

Mødet blev holdt i fredags og foregik for andet år i træk på  det smukke historiske hotel Admiralen i Toldbodgade. 

Arrangementet begyndte kl. 17 med en velkomstdrink på terrassen foran hotellet, hvor beboerdemokraterne kunne cirkulere rundt mellem hinanden og hilse på ejendomsfunktionærerne, administrativt personale og boligsociale medarbejdere, mens solen kastede sine stråler over havnen som symbol på fællesskab og god samtale.  

Efter velkomstdrinken kunne deltagerne gå ind i hotellets store festlokale, hvor de fint pyntede borde ventede. Under middagen kunne de nyde udsigten over Københavns Havn og lade sig underholde af kvindebandet The3Tops, der gav den gas med dejlig musik og livsglæde, som smittede af på alle.

Formandens tale

Under middagen holdt formand Jan Hyttel en tale om de mange forskellige nuværende og kommende projekter som Lejerbo København arbejder med.

Formanden fremhævede det nye byggekoncept Smart & Småt, som vil sikre boliger i hovedstaden, som flere har råd til.

Han fik også nævnt Lejerbo Københavns spritnye samarbejde med CPH Containers og Velux Danmark om at skabe mobile containerboliger der kan være et billigt og fleksibelt supplement til de eksisterende studieboliger og komme mange unge studerende til gavn.

Talen kom desuden ind på organisationsbestyrelsens arbejde med at lave en ny finansieringsmodel for renovering uden støtte fra Landsbyggefonden. Et projekt som vil bringe nyt økonomisk frirum tilbage til afdelingerne.

Uddeling af priser

Førsteprisen på 10.000 kr. gik til afdelingsbestyrelsen på Glasvej. Marianne Jørgensen og Flemming Grandal fra organisationsbestyrelsen ønsker tillykke 

Der var glade ansigter, da årets aktivitetspris blev uddelt på sommermødet fredag aften. Det blev afdelingsbestyrelsen på Glasvej, der meget stolt kunne tage imod førsterisen på 10.000 kr., som blev overrakt af næstformand Flemming Grandal fra organisationsbestyrelsen. 

Han roste bestyrelsen på Glasvej for det flotte arbejde med at styrke fællesskabet i afdelingen gennem beboerudflugter og vellykkede aktiviteter, hvor børn og vokse er gået sammen om f.eks. at forårsrengøre boligafdelingen til gavn for bedre trivsel for alle.

Flemming Grandal kunne i år uddele to andenpriser på 5.000 kr. 

Repræsentanter for Borgersretshjælpen var glade for Lejerbo Københavns påskønnelse

Akacieparkens Borgerretshjælp fik andenprisen for den vigtige forebyggende indsats med retshjælp og rettighedsoplysning til boligområdets kvinder, mens de aktive beboere i afdelingen i Ryesgade fik andenprisen for at have etableret en gård- og aktivitetsdag, der har styrket beboernes lyst til at forskønne afdelingens udendørsarealer ved bl.a. at omdanne afdelingens cykelskur til en flot pavillon, hvor beboerne kan mødes og hygge sig. 

Ved sommermødet blev også Lejerbo Københavns Den Gyldne Kost uddelt. Den gik i år til Bjergvængets ejendomsfunktionærer. De fik prisen for deres indsats med at holde afdelingen ren og pæn. 

Prisen på 5.000 kr. blev overrakt af organisationsbestyrelsens Sheiku Amadu Jalloh og Flemming Georg til Bjergvængets afdelingsformand Leif Andersen, der lovede at give den videre til ejendomsfunktionærerne, der var forhindrede i at deltage i festen i fredags.

Efter prisoverrækkelsen fortsatte aftenen med hyggeligt samvær, musik og dans frem til kl. 23.30, hvor sommermødet sluttede.

Se billeder her

Organisationsformand Jan Hyttel holdt tale ved sommemødet


Beboerdemokrater til sommermøde på Admiral hotellet


Sheku Amadu Jalloh og Flemming Georg fra organisationsbestyrelsen sammen med Bjergvængets afdelingsformand Leif Andersen, der modtog Den Gyldne Kost på vegne af afdelingens ejendomsfunktionærer


Pigebandet The3Tops stod for underholdningen ved årets sommermøde

Boligsocial koordinator Mette Frances Johanneson i godt selskab

Afdelingsformand Sheiku Amadu Jalloh i selskab med to beboere fra sin afdeling i Ryesgade, der fik årets andenpris for at have bidraget til det gode liv i deres boligafdeling

Tekst og foto af Karen Vistesen



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo