Gå til indhold
image

Nyt koncept for billige container-boliger vækker begejstring

Oprettet:  12-09-2016

Lejerbo København har indgået et nyt samarbejde, der handler om at bygge billige containerboliger til studerende. Konceptet blev i sidste uge diskuteret ved en rundbordssamtale med deltagelse af politikere og erhvervsfolk, som modtog det med begejstring.

Der er brug for nye kreative initiativer for at imødekomme det store pres på studieboliger i hovedstaden. Lejerbo København er nu med i et projekt som skal give flere boligløse studerende tag over hovedet. De unge skal bo i containere, der bliver omdannet til midlertidige studieboliger. Containere kan blive til både billige og glimrende studieboliger.

- I Lejerbo København vil vi gerne bidrage til at løse problemet med manglen på boliger til studerende i byen. Hvis den nye planlovsaftale giver os mulighed for at bygge midlertidigt, vil vi som alment boligselskab, kunne skabe et billigt og fleksibelt supplement til eksisterende boliger, som endda er ekstremt hurtigt at opføre, siger organisationsformand Jan Hyttel.

Derfor er Lejerbo København gået sammen med CPH Containers og Velux Danmark om at forsøge at få konceptet helt på plads. Man er allerede nået langt i bestræbelserne, og fredag den 2. september deltog Jan Hyttel sammen med samarbejdspartnerne og repræsentanter fra politik, erhvervsliv og civilsamfundet i en rundbordssamtale for at få så mange input til projektet som muligt og for at lade sig inspirere af hinandens erfaringer.

Konstruktiv rundbordssamtale

Hensigten med rundbordssamtale var også at få belyst, hvordan den nye planlov kan være med til at understøtte muligheden for at placere containerboliger på tomme grunde, herunder hvor længe de kan blive stående. 

Det er håbet, at den nye aftale, som er på vej gennem folketinget, vil give mulighed for at etablere midlertidige boliger i 10 år og måske med forlængelse til 15 år. Det vil gøre finansiering af boligerne billigere og dermed også betyde en husleje, som de studerende har råd til at betale.

Refshaleøen er et godt sted at begynde

Når konceptet for de nye containerboliger er kommet helt på plads, er det planen at opstille de første boliger på Refshaleøen. Det er et godt sted at begynde, fordi der tidligst skal bygges på Refshaleøen i 2027. Det giver en fin mulighed for at omdanne Refshaleøen til et område med midlertidige studieboliger.

CPH Containers har allerede etableret en prøvebolig på netop Refshaleøen. Her har de med hjælp fra Vandkunsten Arkitekter fået omdannet en container til bolig.

Containerboligerne bliver etableret i udrangerede containere, som er taget ud af kommerciel drift. De udstyres med vinduer, isoleres, og der etableres bad og toilet.

- Det her er en kreativ løsning på et stort problem, og i Lejerbo København ser vi frem til det videre samarbejde om projektet, siger organisationsformand Jan Hyttel.

Næste skridt i processen bliver at sammenskrive konklusionerne fra rundbordssamtalen. Oplægget vil derefter blive overbragt til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Se et par billeder af prøveboligen her

En container kan blive til en glimrende midlertidig studiebolig med hyggelige opholdsrum


Boligerne udstyres med køkken, toilet og bad


Her ses rundbordssamtalens deltagere foran prøveboligen på Refshaleøen


Tekst og foto af Karen Vistesen



Kommentarer

  • Containerbolig

    Desværre hører jeg ikke til målgruppen (75 år), men er begejstret for ideen om at bo i en container. Jeg ville med kyshånd tage udfordringen op, hvis jeg fik tilbuddet. Håber I i Lejerbo vil tage mit ønske op til overvejelse. Venlig hilsen Lise Guldmann

    Lise Guldmann
    17-02-2017
  • Containerlejlighed

    Hvordan skriver man sig op til son en containerlejlighed?

    younas
    07-09-2017
Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo