Gå til indhold
image

Grønt lys til små storbyboliger i hovedstaden

Oprettet:  17-08-2016

Boligkonceptet Småt & Smart, som er udviklet af AAB, Lejerbo København og fsb, er netop godkendt af Københavns Kommune og er nu klar til realisering. Konceptet vil sikre boliger i København, som flere har råd til.

Boliger der er små og smarte med mulighed for fleksibel indretning så de kan tilpasses den enkelte beboers behov. Boliger der har en husleje som er til at betale for københavnere med en almindelig indkomst. Det er fundamentet i boligkonceptet "Almene Storbyboliger - Småt & Smart", som er udviklet af boligorganisationerne AAB, Lejerbo København og fsb i samarbejde med Rubow Arkitekter. 

Boliger med smartzone

Den nye storbybolig er tænkt som et modulsystem, der giver mange indretningsmuligheder. Den er organiseret ud fra en ”smart zone”, hvorfra der kan etableres værelser og boligarealer, så boligen både kan designes til en ungdomsbolig, ældrebolig eller danne rammerne om en bolig for en hel familie.

Konceptet er ligeledes udviklet med den vision, at fremtidens ”storbyliv” stiller nye krav til boligen og at beboerne bruger mere tid i byens rum.

Småt & Smart-konceptet blev præsenteret for første gang sidste efterår og efter at have været igennem en udviklingsproces og tilpasning i samarbejde med Københavns Kommune, er det nu er klar til realisering.

Glæde over konceptets godkendelse

- Det er meget glædeligt at Københavns Kommune har godkendt Småt og Smart-konceptet, som er resultatet af et stærkt samarbejde mellem tre markante boligorganisationer. Konceptet vil bidrage med flere billige boliger i hovedstaden, og det er der i høj grad brug for, siger Lejerbo Københavns formand Jan Hyttel og fortsætter:

- Der har længe været efterspørgsel på boliger i København, og i den almene sektor ønsker vi at det skal være boliger for alle. Derfor er det vigtigt at tænke nyt og kreativt, når vi skal bygge nyt i hovedstaden. 

Med det nye boligkoncept har vi skabt en storbybolig, der sparer på kvadratmeter og dermed holder prisen nede på et niveau, hvor alle kan være med. Boligen bliver mindre og derfor billigere i husleje. Men selv om spildplads som f.eks. gangarealet skæres væk, vil boligen stadig være smart og indeholde de rum, der er behov for i vores tids storbybolig, siger Jan Hyttel.

Byggedirektør i fsb Pia Nielsen, som har været en af de ledende drivkræfter bag Småt & Smart-konceptet, udtrykker også sin glæde over at projektet nu kan realiseres.

- Vi har haft et fantastisk samarbejde med Lejerbo København og AAB om det nye koncept for små og smarte boliger i hovedstaden. Den nye boligtype vil komme til at sætte sit præg på København i fremtiden og er samtidig et flot eksempel på at vi får resultater, når tre almene boligorganisationer går sammen om et klart defineret mål og forstår at udnytte hinandens forskellige kompetencer. Det er med til at bygge bro og knytte boligorganisationerne endnu tættere sammen, siger Pia Nielsen og tilføjer, at næste store opgave bliver at finde en egnet byggegrund, så man kan komme i gang med at bygge de nye storbyboliger.

Storbyboligen kan tilpasses lokalt

Lejerbo København, AAB og fsb forventer at kunne bygge cirka 600 boliger ud fra Småt & Smart-konceptet.

Med Københavns Kommunes godkendelse af det nye boligkoncept vil de tre boligorganisationer bidrage til Københavns Kommunes målsætning om 8.000 almene boliger i København frem mod 2025.

Småt & Smart-konceptet vil i princippet også kunne bruges i andre storbyer end København, da konceptet er fleksibelt.

Tekst af Karen Vistesen. Foto af Rubow Arkitekter




Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo