Gå til indhold
image

Dimittendfest for Mjølnerparkens studenter

Oprettet:  01-07-2016

Lejerbo Københavns Helhedsplan på Hothers Plads og afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken holdt igen i år dimittendfest for at ønske tillykke til 22 dimittender med gennemført eksamen.

Fælleshuset i Mjølnerparken var fredag eftermiddag den 24. juni fyldt op med unge dimittender og deres familie, venner og naboer fra Lejerbo Københavns og AAB's boligafdelinger på Nørrebro. 

Der var 22 dimittender med til festen i fredags, 21 havde studenterhuer (hhx, htx, stx) og 1 var blevet serviceassistent.

I en festlig stemning kom de unge mænd og kvinder frem én efter én og fik nævnt deres navn og overrakt en buket blomster og en pengegave på 1.000 kr. under klapsalver fra salen. Samtidig var der plads til at de unge holdt en kort tale om deres fremtidsplaner.

Khadija Yusuf Haji Abdi, næstformand i Mjølnerparkens afdelingsbestyrelsen, ønskede de unge tillykke med deres eksamener  og udtrykte håb om at de alle får en god og lys fremtid.

Sheku Amadu Jalloh, der repræsenterede Lejerbo Københavns organisationsbestyrelse, holdt en smuk tale for de unge. En tale, der tog udgangspunkt i hans egen indvandrerbaggrund.

- Jeg kom som flygtning fra Sierre Leone til Danmark for 25 år siden.  Jeg har taget en uddannelse og har i dag et godt arbejde på Det Kongelige Bibliotek. Jeg er formand for en afdelingsbestyrelse i Lejerbo, og jeg sidder i forældrebestyrelsen for mine børns skole. Desuden er jeg udpeget som domsmand. Når jeg kan skabe et godt liv for mig selv og min familie i Danmark, så kan I også, sagde Sheku Amadu Jalloh.

Han lagde ikke skjul på, at det ikke nødvendigvis altid er let at leve med indvandrerbaggrund i Danmark, men han ønskede at indgyde de unge at tage de chancer, som byder sig til.

Så var det tid til at netværke og feste og selv om dimittendfesten blev holdt under Ramadanen,  var der alligevel sørget for saftevand, frugt og snacks, så gæsterne kunne få en festlig stund mellem 14 og 17 i Mjølnerparkens Fælleshus.

Til stede ved festen var også Eskild Dahl Pedersen,sekretariatsleder i Helhedsplanen Hothers Plads og Eva Sebelin og Janni Milsted, medlemmer af  Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse og Marianne Jørgensen fra Lejerbo Københavns organisationsbestyrelse.

Lejerbo København ønsker de unge tillykke med deres eksamen og alt godt i fremtiden.



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo