Gå til indhold
image

Status efter mediestorm om kontanthjælpsprojekt i Mjølnerparken

Oprettet:  19-04-2016

Medierne har haft voldsomt fokus på Lejerbo Københavns forslag om at erstatte kontanthjælpen med en jobgaranti i Mjølnerparken for at få flere i arbejde. Men ikke alle har fået rigtigt fat i hvordan og af hvem ordningen skal administreres. Organisationsformand Jan Hyttel sætter tingene på plads her.

Den sidste tids heftige presseomtale af Lejerbo Københavns arbejdsprojekt i Mjølnerparken har skabt en god debat men desværre er der også blevet bragt nogle misforståelser til torvs, som har skabt forvirring omkring tankerne i projektet. Derfor er der behov for en præcisering af, hvad projektet egentlig går ud på. 

Det siger Lejerbo Københavns organisationsformand, Jan Hyttel, til hjemmesiden. Her forklarer han projektets indhold og fokus.

- Vores overordnede mål med projektet er ganske enkelt at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Dem, der kan arbejde, skal tage imod et job og det skal ikke være muligt at krybe uden om. Selv et par timer om dagen kan være en god begyndelse, siger Jan Hyttel.

Projekt med selvstændig bestyrelse

Da der har været en del uklarheder omkring Lejerbo Københavns rolle i projektet, vil organisationsformanden gerne med det samme slå fast, at projektet ikke skal gennemføres i Lejerbo Københavns regi, men at der skal oprettes et selvstændigt selskab, som i bestyrelsen har repræsentanter fra Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Københavns Kommune, arbejdsmarkedets parter samt Lejerbo København. 

- Det er således ikke rigtigt, når det har været sagt, at Lejerbo tager kontanthjælpen fra Mjølnerparkens beboere eller på nogen måde har indflydelse på kontanthjælpen. Det er kommunen, der håndhæver betingelsen for kontanthjælp, nemlig at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Lejerbo København sørger så for, at de nødvendige arbejdspladser er til rådighed for projektet, og selskabet sørger for, at alle beboere, der deltager i projektet ikke får ringere økonomiske vilkår end dem, de havde, da de var på kontanthjælp, siger Jan Hyttel og tilføjer, at ordningen skal finansieres af de midler, der tidligere blev brugt til udbetaling af kontanthjælp og tillæg hertil.

Jan Hyttel understreger desuden, at Lejerbo ikke sætter beboere, der ikke vil tage et arbejde ud af Mjølnerparken. De tilbydes i stedet bopæl et andet sted i Lejerbo København. Ønsker de ikke at gøre brug af tilbuddet, kan de bliver boende.

Ligeledes pointerer han, at projektet på ingen måde indebærer at Lejerbo overtager kommunens arbejdsopgaver. 

- De, som kender mig ved, at jeg ved gentagne lejligheder har tordnet imod at boligorganisationer påtager sig kommunale arbejdsarbejder. Det er, som det fremgår af vores oplæg, heller ikke tilfældet her. Opgaverne løses i et fælles selskab, som i en periode indgår i en kommunal opgaveløsning, siger Jan Hyttel.

Støtte fra ministre og flere store partier

Organisationsformanden ser optimistisk på muligheden for at lykkes med at føre projektet ud i livet. Blandt andet fordi der er stor politisk interesse for projektet.

- Liberal Alliance har været hurtige til at tilslutte sig forslaget, men målet er at der kan skaffes bred politisk opbakning til forsøget, for hvis det skal overleve ét eller flere folketingsvalg må sædvanligvis regeringsbærende partier bakke op. Heldigvis har Socialdemokraterne og Venstre allerede vist sympati for forslaget, siger Jan Hyttel.

I sidste uge var formanden sammen med Eskild Dahl Pedersen, leder af den boligsociale indsats i Mjølnerparken, til møde hos beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen for at fortælle om projektet og drøfte mulighederne for at realiserer det Mjølnerparken.

 Ministeren lovede at gå videre med projektet og lige nu arbejder embedsværket i beskæftigelsesministeriet med at afklare, hvordan projektet kan gennemføres indenfor lovgivningen eller alternativt hvilke love, der skal laves om/dispenseres fra.

-Jeg tror, de fleste kan indse at der er brug at vi finder nye veje for at komme kontanthjælpsproblemerne til livs. KABs direktør Jens Elmelund har til pressen sagt, at ”der er brug for mere end en middelmådig indsats fra kommunens side. Jeg kan ikke være mere enig, og det er netop det som projekteti  Mjølnerparken handler om. 

Det er et forsøg på at nytænke den  hidtidige indsats, der desværre kun har resulteret i, at der stadigt i Mjølnerparken er beboere, der har været på kontanthjælp i både 10, 15 og 20 år. Til løsning af den problemstilling, stiller vi Mjølnerparken til rådighed, og jeg håber at boligafdelingens engagerede beboere vil bakke op om projektet, siger organisationsformand Jan Hyttel til Lejerbo Københavns hjemmeside.

Tekst og foto af Karen Vistesen



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo