Gå til indhold
image

Grundstensnedlæggelse fejret på Dortheavej

Oprettet:  02-04-2016

Torsdag den 31. marts var der grundstensnedlæggelse i Lejerbo Københavns ambitiøse boligbyggeri på Dortheavej i København NV, der kommer til at indeholde 65 nye bæredygtige almene familieboliger.

Det var en glad og stolt organisationsformand Jan Hyttel, som sammen med projektleder Carsten Bai fra Lejerbo Byg kunne lægge den første sten på Lejerbo Københavns nye almene boligbyggeri på Dortheavej. 

Samtidig blev et rør med relevante oplysninger om byggeriet placeret i en udsparing i fundamentet, hvorefter udsparingen (renden) blev muret til. Der vil efterfølgende blive placeret en plade i facadeelementet ovenpå for at markere stedet. 

Organisationsformand Jan Hyttel i aktion ved grundstensnedsætttelsen

Dermed får eventuelle nysgerrige efterkommere mulighed for at genfinde oplysningerne engang langt ude i fremtiden. I røret ligger et USB-stik med plantegninger over byggeriet, en nutidig avis og en lykkemønt – alle tre ting hører med til traditionen ved en grundstensnedlæggelse.

Flotte og bæredygtige boliger til fornuftig husleje

Organisationsformand Jan Hyttel holdt på bygherrens vegne en tale, hvori han takkede de fremmødte samarbejdspartnere; arkitekter,entreprenør og projektledere for et godt samarbejde om udviklingen af det spændende byggeprojekt på Dortheavej.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at projektet har været meget længe undervejs og der har været forhindringer, som var svære at overvinde. Blandt andet har vi haft flere udbudsrunder og der har været problemer med betonleverancer. Men nu har problemerne fundet deres løsning og vi kan endelig komme i gang med byggeriet. Jeg synes, det er en sejr, som vi kan være stolte af, sagde Jan Hyttel og fortsatte:

- I Lejerbo København har vi en ambition om at bygge de flotteste almene boliger i hovedstaden og de skal samtidig være sunde og trygge at bo i og med en husleje, der er til at betale for almindelige mennesker. Med det nye byggeri på Dortheavej er vi gået i gang med et projekt, der lever op til vores mål, og jeg er overbevidst om, at byggeriet vil være med til at løfte lokalområdet med flot og bæredygtig arkitektur, hvor folk gerne vil bo mange år frem i tiden.

Jysk entreprenør og BIG Bjarke Ingels Group er samarbejdspartnere

Der blev holdt tale til grundstensnedlæggelsen af Knud-Erik Kjær fra CJ Group

Knud-Erik Kjær, administrerende direktør i CJ Group Aarhus, der er hovedentreprenør på byggeriet, er heller ikke i tvivl om, at det bliver et unikt boligbyggeri, som kommer til at forskønne området. Han deltog i grundstensnedlæggelsen sammen med sin projektchef Mads Gjesing.

Der blev også holdt tale af Per Bo Madsen,projektleder i arkitektfirmaet Big, Bjarke Ingels Group, der har tegnet det nye boligbyggeri. Han fortalte om arbejdet med at få nybyggeriet til at hænge sammen med de øvrige bygninger i området og fremhævede i sin tale det gode samarbejde, der har været mellem Big og Lejerbos byggeafdeling om det ambitiøse projektet. 

Grundstensnedlæggelsen blev naturligvis fejret med hurraråb og servering af pølser, øl og vand til håndværkerne og de indbudte gæster. I grundstensnedlæggelsen deltog også Lejerbo Københavns næstformand Flemming Grandal.

De nye boliger på Dortheavej forventes at stå klar til indflytning i løbet af foråret 2017.




Så er byggeriet sat i gang i bragende forårssolskin

Tekst og foto af Karen Vistesen



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo