Gå til indhold
image

Den gyldne kost der endelig nåede Bjergvænget

Oprettet:  08-10-2016

Efter en del trakasserier har Bjergvængets varmemester-trekløver Pia Jessen, Poul Erik Jessen og Kim Gundelack Jensen endelig fået overrakt Lejerbo Københavns hæderspris Den Gyldne Kost for organisationens mest velholdte afdeling i 2016.

Prisen Den Gyldne Kost er indstiftet af organisationsbestyrelsen med det formål at hædre en eller flere ejendomsfunktionærer, der har gjort en særlig flot indsats for at holde deres afdeling ren og pæn og fremme trivslen i boligområdet.

Den Gyldne Kost bliver uddelt en gang om året på sommermødet. Sådan skete det også i år, hvor prisen gik til ejendomskontoret i Bjergvænget på Nørrebro. Men desværre skete der det, at den flotte gyldne kost forsvandt på mystik vis fra garderoben på Admiral hotellet i Toldboldgade, hvor årets sommermøde blev holdt den 2. september.

Kosten dukkede aldrig op igen og ingen ved hvor den forsvandt hen. Derfor måtte en ny gylden kost gøres klar og her godt en måned efter sommermødet kunne Bjergvængets dygtige varmemester-trekløver Pia Jessen, Poul Erik Jessen og Kim Gundelack Jensen endelig få deres hæderspris. 

Den Gyldne Kost blev overrakt af organisationsbestyrelsens Flemming Georg ved en lille festlighed på ejendomskontoret i Bjergvænget om formiddagen torsdag den 6. oktober.

Formanden for afdelingen Leif Andersen deltog i festligheden, og flere af Bjergvængets beboere dukkede også op for at ønske Pia, Poul Erik og Kim tillykke og sige tak for at de passer så godt på deres afdeling.

Med prisen Den Gyldne Kost følger en check på 5.000 kr. 



Kommentar

  • Et kosteligt syn

    Kære Karen Tak for dine pæne ord og fordi du tog dig tid til at besøge Bjergvænget. Det er guld værd når vi mødes en anden gang og mindes. Tak. Kærlig hilsen Georg

    flemming
    08-10-2016
Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo