Gå til indhold
image

Lejerbos værdsatte byggechef Mia Manghezi skifter spor

Oprettet:  28-01-2016

Der var kærlige taler, grin og ros fra Lejerbos ledelse og medarbejdere til Mia Manghezi, da hun i går onsdag den 27. januar havde sin sidste arbejdsdag som udviklings- og byggechef i Lejerbo.

Der var fuldt hus af kolleger, samarbejdspartnere og gode venner i Lejerbos kantine, da der i går eftermiddag blev holdt afskedsreception for Mia Manghezi.

Efter tre gode år som chef for Lejerbos udviklings-og byggeafdeling har Mia valgt at tage imod nye spændende udfordringer.

Den 1. februar tiltræder hun som områdechef hos det danske rådgivningsfirma Alectia, hvor hun får ansvaret for rådgivningsområdet i byggeri sammen med 80 medarbejdere og 4 afdelingschefer.

I Lejerbo København har Mia Manghezi arbejdet tæt sammen med organisationsbestyrelsen om en lang række nybyggerier og renoveringsopgaver, som nu og i fremtiden vil være med til at sætte et flot aftryk på Lejerbos almene boligområder i København.  

Lejerbo Københavns organisationsformand Jan Hyttel holdt en tale for Mia. I muntre og kærlige toner takkede han hende for et godt og inspirerende samarbejde, og han fremhævede Mia for hendes empati og visionære tankegang – og for hendes gode humør.

Mia Manghezi strålede i sort/ blåt tøj og karseklippet hår. Hun blev begavet med blomster, flasker og mange søde hilsner, som ønsker hende held og lykke for fremtiden i det nye job.

Se et par billeder fra afskedsreceptionen her:


Guldsko til en party girl: Mia fik guldsko og kærlige verbale spark i afskedsgave af sine 22 medarbejdere i byggeafdelingen


- Det har været en fornøjelse at lære jer at kende. I er stjerner i Lejerbo, lød afskedssalutten fra den nu forhenværende byggechef.


Organisationsformand Jan Hyttel og Mia Manghezi 


Tak for godt samarbejde og et fast håndtryk fra Steffen Boel 

Palle Adamsen holdt en flot og humørfyldt tale for Mia og de indbudte gæster

Kirsten Bjørton, afdelingsformand på Sluseholmen og nyvalgt suppleant til organisationsbestyrelsen beundrede det flotte gavebord


Lejerbos landsformand Kenneth Høfler var med til receptionen


Mia var omgivet af familie, venner og gode kolleger ved sin afsked med Lejerbo


Tekst og foto af Karen Vistesen



Kommentarer

Påkrævet felter
Skriv det som står på billedet
<januar 2018>
mationtofr
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt webmasteren

Du er altid velkommen til at kontakte Lejerbo Københavns hjemmeside.

Har du forslag til artikler, nyt om navne, ting til vores kalender eller andet, der kan tænkes at have interesse for hjemmesiden, så skriv til kbh@lejerbo.dk eller kontakt webredaktør Karen Vistesen på journalist@karenvistesen.dk

Læs mere om hjemmesiden

Nyheder fra Lejerbo

Region
Hovedstadsregion
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby
Tlf. 70121310
Genveje
Lejerbo